Historie

Hedeboegnen er lige som næsten hele det øvrige Danmark formgivet i den sidste istid for ca. 12.000 år siden. Områdets grus- og stenmaterialer har isen samlet op på sin vej ned over den skandinaviske halvø. Ved isens endelige, og langsomme bortsmeltning blev der oven på gruset aflejret den jævne lermoræne, der i dag karakteriserer det landskab vi kalder "Heden". Dette er siden ændret en del, hovedsagelig som følge af landsænkning og hævning, vejrligets nedbrydning og menneskets virke.

Den egn som i dag betragtes som Hedeboegnen og betegnes "Heden", er området mellem Taastrup, Roskilde og Køge.

Navnet Hede hentyder ikke til et lyngbevokset område, men er oprindeligt en gammel dansk betegnelse for en skovløs, opdyrket slette. Navnet Hedeland hentyder således udelukkende til terrænforholdene, som blev til under sidste istid.

På grund af det åbne, let tilgængelige og frodige morænelandskab, var egnen allerede i oldtiden relativt tæt beboet. Dette ses af de mange gravhøje og stendysser hvoraf der kun er syv bronzealderhøje tilbage, placeret på det højest liggende terræn i Hedelands østlige del.

Landsbyerne i grusgravområdet er alle af meget gammel oprindelse.
Således nævnes Tjæreby første gang i 1085 og Vindinge i 1184. Ved udskiftningen af markfællesskabet omkring 1800 fortsatte flere af landsbyerne som typiske forte- eller rundbyer med gårde og huse samlet omkring et stort fælles areal. Spor heraf kan stadig ses i grusgravsområdets landsbyer.

Jordens høje bonitet var grundlaget for den relativt høje velstand, som gennem tiderne har karakteriseret Hedeboegnen. Den traditionelle klædedragt fra egnen vidner herom.

Indvinding af grus og ler

Omkring år 1900 tog private grundejere fat på at indvinde ler og grus i området og F. L. Smidt & Co. grundlagde i 1897 det første teglværk.
Det blev starten på de følgende 100 års graveaktivitet. I starten gik det langsomt; kun små spredte og tilfældigt beliggende huller. Men fra begyndelsen af 1950'erne, hvor København voksede mod syd og vest blev gravetempoet accelereret betydeligt. Omkring 1970 var flere hundrede hektar god landbrugsjord gennemgravet.
Grusindvinding, lossepladser, lastbiltrafik og miljøproblermerne måtte kontrolleres.

I 1977 blev vedtaget en ny råstoflov, som betyder, at der skal udarbejdes en plan for efterbehandling af alle grusgrave, og at man ikke bare kan etablere nye grusgrave.
Loven om efterbehandling af grusgravene fostrede idéen; at opbygge et genbrugslandskab ikke til landbrug men til fritidsformål; et stort unikt fritidslandskab for de mange, som flyttede vest og syd for København.